Druerne til denne vin er høstet på 17,2 ha vinmarker, hvor 3/4 kommer fra ''Caillottes'' jordbund og 1/4 fra ''Terres Blanches''.
Caillottes består af grus og kalksten, og giver meget delikate vine. Terres Blanches består af ler og kridt, og giver kraftigere vine.
Efter plukningen bliver druerne afstilket og presset. Vinen gærer med egen gærkultur i ståltanke og bliver derefter modnet på sit bundfald, inden den bliver aftappet.
Vinen har en flot, brillant farve med et grønligt skær. Man finder nuancer af grape og hvide ferskner i duften, mens smagen, som er tør og meget fyldig, samt meget frugtrig, præges af friskhed og finesse med en nuance af citrusfrugter, hyld og mandler.
Fakta
Land: Frankrig
Område: Loire
Druesorter: Sauvignon Blanc
Producent: Domaine Jean Paul Balland
Vintype: Hvidvin
Årgang: 2020
Anbefales til: Fisk, fjerkræ, svinekød, ost
Størrelse: 75 cl.