GAJA Darmagi laves på 95% Cabernet Sauvignon, 3% Merlot og 2% Cabernet Franc fra marken af samme navn. Angelo GAJAs beslutning om at plante Cabernet Sauvignon var ikke bare ment som en hyllest til denne feterede vinsort men også for at bevise, at Piemontes jordbund også egner sig til at producere vine af fremragende kvalitet selv på ikke traditionelle druer.