Tenuta Tignanello ejendommen er beliggende mellem Greve- og Pesa-floddalene i hjertet af Chianti Classico-appellationen, i de blidt bølgende bjergskråninger mellem de to landsbyer Montefiridolfi og Santa Maria a Macerata, der ligger 30 km syd for Firenze.
Antinori familien har lavet vin i Italien i over 600 år, og strækker sig dermed over hele 26 generationer. I hele husets lange historie, har det altid lykkedes at foretage innovative og til tider modige valg – altid med en dyb respekt for tradition og terroir.
I sine 127 hektar vinmarker har Antinori-familien mere end noget andet sted udtrykt sin produktionsfilosofi: at forene tradition og modernitet ved at skabe vine, der er autentisk knyttet til deres oprindelsesland.
Vinstokkene nyder varme temperaturer i løbet af dagen og køligere aftener i hele vækstsæsonen. Ejendommens to signaturvine, Solaia og Tignanello, er produceret fra disse vinmarker og er blevet beskrevet af den internationale presse som ’’blandt de mest indflydelsesrige vine i historien om italiensk vinfremstilling’’ og er et konstant symbol for Antinori-familien på en uudtømmelig udfordring, der er drevet af ren lidenskab. I Chiantidistriktet i Toscana laver Antinori dog også billigere alternativer til Tignanello, såsom Villa Antinori, Peppoli og Marchese di Antinori. Helt ude ved vestkysten i Toscana laver Antinori på gården Tenuta Guado Al Tasso desuden et par fantastiske vine under Bolgheri DOC appellationen.
Første produktion af Tignanello fandt sted i 1971, hvor vinen skabte forargelse. Vinen var den første Sangiovese lagret i barriques, frem for de traditionelle ’’Botti’’. Ligeledes var det den første vin med ’’den forbudte’’ franske drue Cabernet i druesammensætningen, frem for de dengang lovmæssigt påkrævede grønne druer. Med Tignanello skabte Antinori, hvad der i dag anses for at være en af de mest indflydelsesrige vine i vindyrkningens historie i Italien, og er en af de første vine kendt som ’’Supertoscanere’’.
Efter det første forsøg i 1975 blev den hvide drue fjernet. Nu fremstilles den typisk af 80% Sangiovese, 15% Cabernet Sauvignon og 5% Cabernet Franc. Lagringen varer mellem 16 og 18 måneder, og finder sted på små fade af fransk og ungarsk eg. Dette forhold mellem druerne har været sådan siden 1995 med undtagelse af perioden 2001-2006, hvor Sangioevese steg til 85% på bekostning af Cabernet Sauvignon, som blev reduceret til 10%.
Tignanello fremstilles kun i de bedste årgange og imponerer altid med sin dybde, klasse, kompleksitet og en balanceret, samt på en gang rig og stringent kraft, der munder ud i en lang og detaljeret finish.