Napanook bliver produceret som 2. vinen af Dominus Estate, og består af en blanding af Cabernet Sauvignon, Petit Verdot og Cabernet Franc. Mens Dominus skal bruge 5-8 år inden den begynder med at vise sit værd, skal Napanook kun bruge et par år. Hensigten med vinen var at fremstille en lidt mindre seriøs vin, der kunne nydes med stor fornøjelse i sine yngre år.
Vinen er intens, tør og fyldig, og har noter af solbær, brombær og sveskeblomme med en lang eftersmag. Den anbefales til retter med en god bøf
Årgang 2018 har fået gode ratings fra anmelderne:
97 point James Suckling
93+ point Robert Parker
93 point Antonio Galloni
Fakta:
Område: Californien, Napa Valley
Land: USA
Druer: Cabernet Sauvignon, Petit Verdot, Cabernet Franc
Vintype: Rødvin
Økologisk: Nej
Vinhus: Dominus Estate
Vinifikation: Lagres i 18 mdr. på egetræsfade, hvoraf 20% er nye. Lagres yderligere 9 måneder i flasken inden frigivelse.
Dominus Estate er en førende vingård i Napa Valley, som blev grundlagt i 1983 af Christian Mouiex - en af verdens mest respekterede vinproducenter. Vinhuset producerer vine, der afspejler renheden, kompleksiteten og karakteren af druer dyrket udelukkende fra Napanook-vingården, der har en vinmark på 42 ha. Denne unikke herkomst kvalificerer vinene som 'estate bottled', en sjældent fundet betegnelse, der kun må bruges, hvis vinen kommer fra vineriets egne marker eller marker som det forvalter.
Napanook er en af de ældste vinmarker i hele Napa Valley, da George Yount plantede vinmarkens første vinstokke i 1838, og ligeledes nogle af de allerførste vinstokke i hele Napa Valleys historie.