Carruades de Lafite er lavet efter samme principper som 1. Cru vinen på Lafite-Rothschild. Kun 40% af høsten gik til Lafte-Rothschild, resten blev bl.a. brugt til 2. vinen Carruades de Château Lafite-Rothschild. Vinen er produceret på Cabernet Sauvignon, Merlot og Cabernet Franc.
Vinen forener en lækker fylde og koncentration, med en meget frugtig karakter. Bouqueten byder på meget modne bær, lidt egetræ, samt lidt vanilje og kakao. Vinen har en fyldig struktur med dybde og flotte tanniner, samt moden frugt. Der rundes af med en meget lang eftersmag.
"The purity of fruit is so enticing here with strawberries, flowers, lavender and currants. Black earth, too. Some stone and cement. It’s full-bodied with firm, fine tannins. It shows so much cabernet sauvignon character" - James Suckling
Årgang 2018 har fået gode ratings fra anmelderne:
95/96 point James Suckling
93/95 point Wine Enthusiast
92/94 point Robert Parker
Château Lafite Rothschild er et af de mest eksklusive og elegante vinhuse, og er hyldet for sin skyhøje kvalitet, der skabes på de ganske særlige jordbundsforhold i Pauillac. Vinmarkerne er anlagt efter alle kunstens regler, og det medvirker til, at vinene herfra bliver usædvanligt elegante og nuancerede på en helstøbt og perfekt afstemt måde.