Pingus

dominio_de_pingus.jpg

 

Dominio de Pingus

Peter Sisseck er navnet på den danske vinmager, som i løbet af få år er blevet verdenskendt for vinen Pingus. En vin, der i dag har opnået kultagtig status. På vingården Dominio de Pingus i Ribera del Duero i det nordlige Spanien sætter Peter Sisseck stadig nye standarder for, hvordan udsøgt vin kan produceres.

 

Efter at have arbejdet i Frankrig og USA slog Sisseck sig ned i Spanien, hvor han i en periode arbejdede for Hacienda Monasterio før han åbnede sit eget vinhus, Dominio de Pingus. Det bør bemærkes, den overvældende succes, som Pingus vinen har haft, lige fra den første årgang blev frigivet i 1995. Primær årsag er nok, at super vin ikonet Robert Parker gav fadprøven 96/100 points.

 

 

Læs mere


{{amount}}

Pingus-vinen kommer fra tre parceller med ekstremt gamle Tempranillo vinstokke. Da Peter første gang lejede vinmarkerne, var de yderst forsømte. På trods af at jorden og vinstokkene havde den rigtige dræningsevne og alder, krævede det flere år, hvor man gennem et næsten genialt beskæringsarbejde fik rettet vinstokkene ud, sænket højden og beskåret dem tilpas meget tilbage og dermed lykkedes at give et naturligt lavt udbytte af den rette kvalitet.